Se denne film, hvis du vil forstå, hvorfor feminisme er vigtig

Dette indlæg indeholder spoilere. Det er en gennemgang af filmen “Moxie” fra Netflix. Men i stedet for at gå gennem hele handlingsforløbet, vil jeg forklare, hvorfor filmen viser feminismens eksistensberettigelse. 

Hovedpersonen Vivian er datter af en feminist, som plejede at gøre oprør mod patriarkatet med sine venner. I starten ved Vivian ikke så meget omkring, hvordan gymnasie pigers liv bliver påvirket af manglende ligestilling og sexisme. Når en ny pige starter på skolen og hendes mor fortæller hende historier fra fortiden, begynder Vivian langsomt at åbne sine øjne for den uretfærdige behandling pigerne på hendes skole oplever.

Så hun starter en feministisk revolution i små skridt. Hun skriver anonymt et blad omkring den sexisme der er på hendes skole og deler viden om både sexisme og feminisme. Hendes indre styrke kommer fra at være vidne til den ulighed der er på skolen og den bliver større gennem filmen, hvor hun oplever den virkning hendes handlinger får.

Hvis du gerne vil forstå vigtigheden af feminisme - så se Moxie. Den viser eksempler på, hvordan sexisme opererer i samfundet. For eksempel laver drengene en liste omkring hvilke piger der er mest attraktive på baggrund af deres kroppe. Et andet eksempel er, hvordan inspektøren (på skolen) vil kontrollere hvordan pigerne klæder sig. Den viser, hvordan magt og kontrol starter i en tidlig alder. Den giver små eksempler på, hvordan de påvirker piger (og kvinder) at bo i et sexistisk samfund. 

Når du har set Moxie, så vil du forstå vigtigheden af feminisme. Forhåbentligt, vil du have lært, at feminisme handler om frihed. Den handler om piger og kvinders ret til at eksistere i verden. Den handler om deres ret til at være dem de er. Den handler om deres ret til at leve et liv uden frygt og vold. 

Moxie er en sej film omkring en feministisk revolution på et gymnasium, der spreder sig som en ild. Det er en film, der handler om retfærdighed og hvordan det har en betydning at prøve at gøre en forskel. God fornøjelse!

Previous
Previous

Hvad blev der af menneskeligheden?

Next
Next

Jeg lever i det jeg frygtede