Jeg lever i det jeg frygtede

Da jeg var 19 år, frygtede jeg at blive langtidsledig efter min universitetsuddannelse. Så jeg tog et handelsskole kursus. Som 24-årig frygtede jeg at blive langtidsledig efter færdiggørelsen af min kandidatuddannelse. Så jeg tog som 25-årig til Mexico for at indsamle flere erfaringer i håbet om at stå stærkere i konkurrencen på arbejdsmarkedet. 

Som 28-årig er det liv jeg frygtede blevet en realitet. Jeg har stået ufrivilligt uden for arbejdsmarkedet i to år. Jeg har arbejdet fuldtid omkring et halvt år af den tid gennem virksomhedspraktik og løntilskud. Jeg har startet en forening for nyuddannede akademikere. Jeg er ved at starte en konsulentvirksomhed, der skal hjælpe virksomheder med at forebygge seksualiseret chikane.

Alligevel kan jeg ikke lade være med at føle, at jeg ikke har gjort nok for at komme i job. Jeg har ikke ringet til nok virksomheder. Jeg har ikke haft nok kaffemøder. Jeg har ikke gjort nok af de ting, der forventes af en, når man søger job.

Til gengæld har jeg gjort alt muligt andet. Jeg har arbejdet frivilligt. Jeg har indsamlet viden. Jeg har styrket mine kompetencer. Jeg har udvidet mit netværk. Jeg har taget ansvar for mit liv og min udvikling. 

Min drøm har altid været at blive selvstændig på et tidspunkt i mit liv. Lige nu er det den drøm, der er tættest på at blive virkelig. I mellemtiden håber jeg bare, at jeg kan finde et deltidsjob og komme ud af dagpengesystemet. Jeg håber, at jeg kan overleve og på sigt leve.