Hvad blev der af menneskeligheden?
Den anden dag stødte jeg på en artikel af den danske skuespiller Pilou Asbæk, mens jeg tjekkede Facebook. Han har delt sine bekymringer omkring den danske regerings manglende villighed til at få de børn, hvis mødre har støttet IS hjem. Som han pointerer, er børnene ikke skyld i deres forældres valg. De er heller ikke ansvarlige for det. Eftersom, at mødrene og børnene er danske statsborgere, burde de vel også blive behandlet som danske statsborgere (i hvert fald i teorien).
Hans artikel fik mig til at tænke på de fejl vi som menneskelighed har. Jeg mener ikke, at vi begår fejl, eller at vi går imod vores natur som mennesker. Nærmere modsat. Vi begår fejl. Men det vi er vidne til lige nu - hvordan denne verden udvikler sig, stemmer ikke overens med at være menneske. Men det er selvfølgelig bare min mening. Jeg er langt fra en ekspert i, hvad det vil sige at være menneske, men jeg tror på vores potentiale til at være og gøre godt.
Jeg tror på, at de fleste af os vil det bedste for andre mennesker. De fleste af os er i stand til at elske. De fleste af os bekymrer os om mennesker i nød. De fleste af os. Men hvad med resten?
Jeg tror også de bekymrer sig om andre, men de er begrænsede i deres evne til at føle empati. De tænker i forhold til, hvilken gruppe de tilhører. Så bekymrer de sig mere, når nu dem de vil hjælpe minder dem om dem selv. Nogen, der tilhører den samme sociale gruppe. Det kan for eksempel være i forhold til hudfarve eller i forhold til velstand. Det er underordnet hvad gruppen er, men denne begrænsede empati er ikke god for menneskeligheden. Jeg er ikke nogen helgen, men i det mindste er jeg bevidst om mine blinde punkter og fejl som menneske.
Når man kun bekymrer sig omkring nogle grupper, skaber man splittelse mellem mennesker. Det skaber en os imod dem mentalitet. Og det underkender en simpel universel sandhed: VI ER ALLE MENNESKER.
Der er mange forskelle mellem os, men der er langt flere ligheder. Vi oplever smerte. Vi elsker. Vi lever. Menneskeligheden eksisterer stadig, men så længe vores empati forbliver begrænset, forbliver menneskeligheden begrænset. Det er muligt at opnå vores fulde potentiale af omsorg og kærlighed, men det kræver hårdt arbejde. Vores delte historie i at være menneske vil med tiden blive implementeret i verden. Overalt arbejder mennesker på at bygge broer i stedet for mure.