Hvorfor det er farligt at angribe kønsforskningen

I de sidste uger har højrefløjen (eller rettere Dansk Folkeparti) angrebet grene af samfundsvidenskab og humaniora, herunder køns- og migrationsforskning. Dette angreb er opstået som følge af partiets nye kulturudspil. Her nævnes det hvordan:

“I stedet for at samle os, fragmenterer venstrefløjens identitetspolitiske kulturrevolution nemlig vores fællesskab, og splitter os som folk.”

Som en del af denne kulturelle revolutionære bevægelse - og med en kandidat specialisering i kønsstudier, vil jeg gerne kommentere på, hvorfor jeg anser det som farligt at angribe videnskabelige grene og dele af civilsamfundet.

Når man læser det ovenstående citat fristes man til at tænke, men hvorfor så angribe en politisk strømning, hvis formålet er at samle et folk om et fællesskab?

Noget som Dansk Folkeparti i min optik har misforstået er det egentlige formål af den politiske strømning. For hvad er pointen med at kæmpe for sorte menneskers ret til livet? Kvinders ret til deres krop? Og flygtninges ret til et bedre liv?

Handler det om at splitte befolkningsgrupper, som partiet foreslår, eller handler det i virkeligheden om at samle grupper på tværs af forskelligheder? Jeg læner mig til det sidste.

I min optik handler de nuværende strømninger om to essentielle ting. Menneskets ret til at være og menneskets ret til et godt liv. To meget essentielle ting, som de fleste mennesker (forhåbentligt) ville være enige i er noble og anstændige formål at kæmpe for.

Det er et formål der er bygget op omkring kærlighed til alle mennesker - og et ønske om at der skal være plads til alle, så alle kan trives. En kærlighed der skaber inklusion og velvære.

Når kønsforskningen og migrationsforskningen angribes som et kulturrevolutionært venstrefløjsprojekt bliver det farligt af flere årsager. Først og fremmest er det ved hjælp af kønsforskningen at vi forstår mange af de dynamikker der hører til vold i samfundet. For der er en forskel på den vold der rammer kvinder og mænd. Der er en grund til, at mænd oftere er voldelige - og det er den samme grund til, at mænd oftere er hjemløse. 

Kønsforskningen kan besvare spørgsmål om de uligheder mellem køn, som vi i samfundet har accepteret som naturlige og normale. De uligheder, som politikerne endnu ikke tager alvorligt nok. Selvom det går den rigtige vej - et lille skridt ad gangen.

Uligheder, der skaber vold, heriblandt den vold mænd udøver mod kvinder. Den type vold er den jeg selv har fået meget viden om gennem mit studie - og som jeg i dag stadig beskæftiger mig med på forskellig vis.

På samme måde giver migrationsforskningen os viden omkring, hvorfor folk migrerer og hvilken betydning det har for individer, samfund og verdens udvikling, at de gør det. Samfundsvidenskaben skal gøre os klogere på samfundet og verden. Humaniora skal gøre os klogere på mennesker. Vi har brug for begge grene. Vi har brug for at blive klogere på, hvordan verden er skruet sammen.

Det har vi fordi vi har mange udfordringer, der skal løses. Ikke kun i form af vold, manglende menneskerettigheder, men generelt i forhold til at sikre os i forhold til verdens udvikling. En udvikling, som vi ikke kan ændre på, for den er allerede i gang.