Hvorfor vi skal forebygge chikane
Når vold i forskellige former diskuteres, er fokus ofte på den, der blev udsat for volden og ikke den der var voldelig. For noget tid siden skrev jeg en comment for DIIS omkring Beijing Platform for Action, der havde et særligt fokus på at udrydde vold mod kvinder.
I artiklen skrev jeg i en af de tidlige udgaver, hvordan den tidligere danske ligestillingsminister Mogens Jensen havde udtalt, at volden skal stoppes før den starter. Jeg kunne ikke være mere enig. Sådan burde det være med alle typer vold og diskrimination.
Den eneste effektive måde at komme omkring at løse dette problem er gennem oplysning og undervisning. Her tænker jeg selvfølgelig ikke på, at 5+5 = 10. Jeg tænker på bløde evner. Hvordan skaber sproget vores virkelighed? Hvordan former kultur det? Hvordan kan sprog være skadeligt? Hvordan kan det være inkluderende?
Du forstår hvad jeg mener (forhåbentligt). Så med alle typer af vold, inklusive chikane, mobning, diskrimination og så videre, skal vi lære folk, hvordan de ikke skal opføre sig. Vi skal lære dem, hvordan deres handlinger potentielt kan skade andre mennesker. Vi skal lære dem at bryde ind og sige fra, når de ser at andre mennesker skader andre.
Når vi forebygger skade før den sker, beskytter vi alle. Når vi forebygger skade før den sker, forbedrer vi liv og sundhed for os alle. Vejen dertil er ikke simpel, men det vil være det værd.
Læring. Refleksion. Dialog. Simple værktøjer der kan skabe basis for at ændre en skadelig verden til en inkluderende verden, hvor alle trives.