Det Sociale Dilemma: Et Kritisk Blik på den Teknologiske Udvikling

Har du nogensinde tænkt over, hvordan sociale medier påvirker dig?

Bliver du glad eller trist, når du følger med?

Måske oplever du, at du ser meget indhold, der virker som skræddersyet til dine holdninger, interesser og personlighed. Måske oplever du, at du kommer til at sammenligne dit liv med andres succeser.

Ligemeget hvilken oplevelse du får ud af at være på sociale medier, kan der være fordele ved at gentænke den indflydelse de har på dig. I Netflix dokumentaren “The Social Dilemma” bliver der sat skarpt på de etiske og psykologiske mekanismer der er på spil i forbindelse med sociale medier og Google tjenester.

Obs, der kan være spoilere i dette indlæg.

Vores menneskelige natur sat på spidsen

Mennesker er sociale væsener. Derfor virkede det jo også umiddelbart som en god ting, da de sociale medier blev skabt. Nu kunne man jo være forbundet med gamle, såvel som nye venner. Nye fællesskaber opstod. Man kunne følge folk, man var enige med. Men hvor godt er det egentlig?

Der er flere ting, der kan tages til efterretning, når man har set dokumentaren “The Social Dilemma” på Netflix. Først og fremmest viser dokumentaren tydeligt den splittelse sociale medier er med til at skabe politisk. Som årsag nævner eksperterne det faktum, at vi som udgangspunkt følger personer vi er enige med og derved bliver radikaliseret i vores holdninger. En anden pointe de præsenterer er, hvordan fake news og konspirationsteorier ofte når ud til mange mennesker, fordi mange mennesker interagerer med dem. Det gør, at algoritmerne for eksempel på Facebook, Youtube og Instagram sender indholdet ud til mange flere mennesker (de får et større reach).

Men hvordan hænger dette så sammen med vores menneskelige natur, tænker du måske. Simpelt sagt kan det trækkes tilbage til vores sociale natur. Vi er flokdyr. Vi har brug for hinanden for at overleve (rent bogstaveligt). Samtidig har vi det bedst, når vi kan spejle os i andre. Hvad end det er fordi vi ligner hinanden personlighedsmæssigt, har lignende holdninger eller interesser. Når vi er forbundet i form af fællesskaber skaber det en følelse af samhørighed.

Når du så putter sociale medier og radikalisering i den cocktail, så kan der potentielt ske farlige ting. Disse ting har vi især bevidnet det seneste år med angrebet på Capitol Hill og spredningen af konspirationsteorier relateret til COVID-19.

Den uetiske profitmaskine

Hvad sker der så ud over radikalisering, når nu algoritmerne går ind og påvirker vores liv? I dokumentaren er der et særligt fokus på mental sundhed og afhængighed. Derudover, hvordan det indhold vi ser på tværs af platforme er hyper-individualiseret for at få os til at bruge mere tid på platformene. 

Det indhold jeg får i mit feed er ikke det samme som du får i dit. Algoritmerne lærer vores ‘likes’ og ‘dislikes’ at kende. De tilpasser sig hele tiden baseret på at vise os indhold, som de tænker vi vil kunne lide. Alt sammen med formålet at holde os længere på platformene. Det gør de udelukkende af én grund. Så de kan vise os reklamer og tjene penge. Vi er det disse teknologivirksomheder tjener penge på. Vi er produktet.

Bagsiden af den forretningsmodel er mærkbar. Helt konkret, fordi den forretningsmodel slår mennesker igen. Ja, mennesker bliver også slået ihjel gennem radikalisering. Men denne uetiske profitmaskine får mennesker til at slå sig selv ihjel. Unge mennesker - og særligt unge piger.

I dokumentaren vises en grafik over, hvordan selvmord blandt amerikanske teenagepiger er eksploderet de seneste 10-20 år, som sjovt nok er det tidspunkt, hvor brugen af sociale medier er blevet mest udbredt. Selvmordene sker, fordi unge piger sammenligner sig selv med andre online og hele tiden skal tilpasse deres udseende gennem filtre osv. De sker, fordi de unge piger får deres selvværdsfølelse gennem likes og kommentarer.

Lyset for enden af tunnellen

Men altså, det lyder jo ret skidt det hele, hvad kan der så gøres for at ændre på status-quo? 

Det gode ved “The Social Dilemma” er, at selvom den præsenterer de forfærdelige konsekvenser ved sociale medier, så giver den også håb for fremtiden. Dem de interviewer i dokumentaren viser tydeligt, at der er mennesker indenfor branchen, der kritiserer de uetiske forhold, hvor profit sættes over menneskeliv (*host* velkommen til kapitalismen).

Den ene har selv startet en organisation, der arbejder for at skabe en mere etisk fremtid for teknologi-branchen (specifikt Google og sociale medier). Min opfattelse af, at dokumentaren er blevet skabt i det hele taget, er at behovet for at sætte mennesker og deres velfærd først, er stigende. Det er et behov, som kritiske stemmer overalt deler. Ikke kun inden for teknologi-branchen, men generelt. Der er en grund til, at Corporate Social Responsibility (CSR), #MeToo og klimabevægelsen har fået medvind.

Lyset er for enden af tunnellen og vi skal nok nå derhen sammen.

Som en sidste bemærkning deler jeg her et positivt citat fra en af de deltagende i dokumentaren: 

"It is the critics that drive improvement. It is the critics that are the true optimists"