Kære fætter

Tillykke med de 38 år. Jeg havde aldrig forestillet mig, at du ikke skulle være her og fejre den. Dit liv sluttede kort efter du var fyldt 37 år. Et halvt liv levet. En uretfærdig måde du blev revet herfra på. Men selvom dit liv blev halvt, så var det på mange måder helt. 

I dag tænker jeg på de gode oplevelser vi har haft sammen. Jeg mindes dig, min kære fætter. Dig, som aldrig glemte min fødselsdag. Dig, som var stærk udenpå og blød indeni. Dig, som jeg har haft mange gode oplevelser med. Om det så var i Frederikshavn, på Falster, i København eller i San Diego. Et halvt helt liv med varme, kærlighed og mange oplevelser.

Kære fætter.

Du så altid det gode i andre mennesker. Du legede med børnene. Du tog dig af mennesker omkring dig. Din livsglæde og dit liv smittede af på dem du berørte. Og hvis vi ikke vidste det før, så blev det helt tydeligt med alle de mennesker der deltog ved din begravelse. Ved alle de menneske der sendte en hilsen din vej, da du forlod os. 

Kære fætter.

27 år af mit liv var du som en ekstra bror for mig. Vi voksede op sammen. Vi var en del af hinandens liv fra den dag jeg kom ind i verden til den dag du forlod os. Du er stadig en del af mit liv, for minderne er der aldrig nogen, der kan tage fra mig. Minderne om et menneske, der var åben overfor andre og overfor verden. Minderne om et menneske med store drømme, der blev opnået. Minderne om et menneske, der gjorde sit for at skabe en bedre verden. Minderne om en livsnyder. Minderne om en man både kunne have alvorlige og sjove samtaler med. 

Kære fætter.

Selvom du ikke er her længere, så er du her alligevel. I mit hjerte og i mine minder. Og der er jeg heldig at have dig indtil den dag jeg ikke er her mere. Verden blev rigere, da du kom ind i den og fattigere, da du forlod den. Men den rigdom du har efterladt lever videre i dem der kendte dig. Æret være dit minde.