Hvad jeg har lært af at lave frivilligt arbejde i 12 år.

I en verden, hvor det er nemt at komme til at føle sig alene, er det vigtigt at huske på betydningen af fællesskab. Vores samfund lægger vægt på, hvad vi som individer kan bidrage med for at skabe værdi. Vi er individer, men vi er også alle en del af en fælles menneskelighed. Noget man til tider kan komme til at glemme, når man ellers går rundt og passer sit eget liv.

Jeg har lavet frivilligt arbejde i mere end 12 år. Det er svært at sætte ord på, hvad det har givet mig. For jeg har lært rigtig meget og jeg er vokset meget med opgaven. Frivilligt arbejde har i min optik altid været en win-win situation. Særligt, fordi det har gjort at jeg har kunnet bidrage til samfundet, men samtidig har det udvidet min egen horisont.

Det er større end mig selv

En af de største ting jeg har fået ud af at lave frivilligt arbejde er, hvor givende det er at bidrage til en omverden, der er så meget større end mig selv. Jeg er en lille prik i universet og selvom jeg kan gøre meget, så kan jeg absolut ikke gøre det hele. Gennem mit frivillige arbejde har jeg lært, hvordan alle mennesker er forskellige og de forskelligheder kan arbejde sammen og skabe noget smukt. Hvad end det er et rum, hvor man kan snakke om svære ting eller være sammen eller om det er en indsamling til fordel for nogen, der har helt andre livsvilkår end en selv.

Alle små prikker i universet kan gøre noget og sammen kan vi skabe utrolige ting. Men i virkeligheden handler det ikke kun om det vi skaber. Det handler i høj grad også om de forbindelser vi har til hinanden. Både ved dem vi direkte støtter, men også med dem, der bakker op om vores projekter. I Danmark er det helt tydeligt, hvor mange der gerne vil hinanden. Vi har et stærkt civilsamfund og organisationer, der dækker næsten hvert et behov. Det betyder ikke, at vi ikke har problemer. I min optik er det et sundhedstegn, at der som udgangspunkt altid står nogen klar til at hjælpe, når man har det svært.

Jeg har gennem mit frivillige arbejde fundet styrken og troen på fællesskabet. Måske er vi små prikker, men sammen udgør vi en stjernehimmel. Stjerner der hver især lyser, hvis vi finder ud af at tænde for lyset.

Sidst men ikke mindst har jeg lært, at jeg aldrig er alene. Der vil altid være mindst et menneske derude, der kæmper for de samme ting, som jeg kæmper for. Hvor er det fantastisk, når vi lyser sammen.

Det er godt at hjælpe

Hvis vi skal have alle til at lyse, så kræver det, at både os selv og alle andre får tændt deres indre lys. Det arbejde, der har været allermest givende for mig, har været det, hvor jeg har siddet direkte overfor et andet menneske og støttet dem. Som udgangspunkt er det en funktion jeg havde i Ventilen og ved Dansk Flygtningehjælp. Mødet med mennesket. Øvelsen i at se dem som de er med alt hvad det indebærer. Det synes jeg er en utrolig smuk ting. Når man gennem mange møder får opbygget en tillidsfuld relation kan man mærke, hvordan det indre lyst bliver tændt og hvordan mennesket begynder at blomstre.

Det har beriget mit liv meget at kunne hjælpe andre. Samtidig er det en opgave, som jeg altid påtager mig med ydmyghed. Denne type af frivilligt arbejde er nok den type der har fyldt mindst af alt, hvad jeg har lavet. Det er der forskellige årsager til. Men det er mit ønske, at det er en type arbejde, der kommer til at følge mig videre i mit liv. Hvad end det bliver i det professionelle eller om det bliver på frivillig basis.

Der er brug for os alle

Jeg skal være den første (eller sidste) til at indrømme, at jeg i mange år har kæmpet med at finde min plads i verden. Hvad laver jeg her? Hvorfor er jeg her? Hvad er formålet med mit liv?

Jeg kan ikke med 100 % sikkerhed sige, at jeg har fundet den, men jeg er nok tættere på end jeg har været. Når jeg tænker tilbage på, hvad jeg har bidraget med, føler jeg, at jeg i hvert fald har gjort min del for at påvirke verden i den retning jeg ønsker den skal gå. Det betyder ikke, at jeg er færdig. Langt fra. Jeg stopper først den dag jeg trækker vejret for sidste gang.

For der er så meget at gøre. Dette gælder både ved frivilligt arbejde og lønnet arbejde. Jeg tror på, at der er en grund til vi er her. Der er en grund til vores forskelligheder. Det er vores ansvar at lære at bruge de forskelligheder til gavn for verdens nutid og fremtid. Men der er ikke nogen af os der er overflødige. Vi er ligesom et stort puslespil - der er bare ingen der siger til os, hvordan brikkerne skal samles. Det må vi selv finde ud af. Og det skal vi også nok finde ud af.

Selv de små ting tæller

Frivilligt arbejde kan være mange ting. I mine øjne er det alt, hvad der skaber værdi, som er ulønnet. Mange af os laver frivilligt arbejde i en eller anden forstand hver dag uden at være klar over det. For det kræver ikke altid store organisationer eller lignende. Nogle gange kræver det bare at gøre en lille ting. Det kunne være at låne naboen sin cykel. Andre gange kræver det store ting. For eksempel at arrangere store events for at sætte fokus på et problem.

Lige meget hvad så tæller de små ting også. Jeg tror på, at vejen til forandring sker, når vi bliver bevidste om den værdi vi hver især skaber for hinanden og samfundet. For der kan vi blive klar over, hvordan vi kan skabe mere af den værdi.

PS Det er på ingen måde min intention med dette indlæg at fremstille mig selv som bedre end andre eller som en der har reddet andre mennesker. For det har jeg ikke. Sammen har vi skabt tillidsrum med fokus på støtte. Alle kan give støtte til andre, men det kræver, at man er ekstra god ved sig selv, hvis det er noget man gør ofte.

Hvis det interesserer dig at gøre en forskel for andre og verden er du velkommen til at tjekke min anden blog ud, hvor det er et gennemgående tema.

Tak fordi du læste med - jeg ønsker dig en god dag!