Glæde over det der har været, spændt på det der kommer

Den seneste uge (15.-21. marts) har været en af de bedste uger endnu i dette år. Ikke fordi jeg ikke har haft gode dage før denne uge, men fordi jeg nu bruger min tid på projekter, som giver mig massere af positiv energi. 

Selvom indlægget her kan ses i en bredere forstand i forhold til at være glad for fortiden og spændt for fremtiden, så er det kun min intention at afdække nylige begivenheder.

Vi sætter nyuddannede akademikeres trivsel på den politiske dagsorden

Et af mine nuværende projekter er den nye organisation for nyuddannede akademikere i Danmark (LONA). Jeg vil gerne dele, hvordan jeg fik idéen og hvorfor det er meget vigtigt at have denne organisation.

I December afsluttede jeg i alt 5 måneders arbejde (4 af dem var i slutningen af året) i en stilling, hvor jeg var så privilegeret at få mulighed for at fortsætte arbejdet med det emne jeg skrev speciale om. Et arbejde som jeg var meget glad for af forskellige årsager.

Skru tiden frem til januar, hvor jeg begynder at være domineret af bekymringer for fremtiden. Finder jeg nogensinde et job? Hvad med min økonomi? Hvor længe kommer jeg til at være fanget i det her system? Vil de tage mine dagpenge fra mig? Hvis de gør, hvordan kan jeg så overleve?

Alt kulminerede, da de bad mig om at kontakte 20 virksomheder om ugen. Da jeg sagde, at jeg synes det virkede som lidt mange (da jeg kun er forpligtet til at søge 2 jobs om ugen) var svaret; “Nå jamen så kontakt 10 virksomheder om ugen.”

Det var som om, at der var lighedstegn mellem des mere man gør des større sandsynlighed er der for at komme i job. På logisk vis giver det mening, men det underminerer problemets kompleksitet.

Nyuddannede bliver systematisk ekskluderet fra arbejdsmarkedet. Du har brug for 5-10 års erfaring. Du har brug for at kende de rigtige mennesker. Du skal kunne X og Y. 

Men det er som om intet nogensinde er nok.

Jeg har 12 års erfaring fra frivilligt arbejde. 6 måneder i praktik, 6 måneder som freelanceskribent og 5 måneder som videnskabelig assistent (ca. 1,5 års relevant ervhervserfaring). Jeg har ledet adskillige projekter og bestyrelser. Jeg får ny viden hver dag og opgraderer mine kompetencer hele tiden.

Men det er ikke nok.

Mine oplevelser med at kæmpe med mit mentale helbred som konsekvens af ledighed står ikke alene. Som LONAs surveyundersøgelse tydeligt demonstrerer er det noget majoriteten af nyuddannede akademikere kæmper med. 

Så mens jeg var vred med frustration, og ked af at blive mødt med urealistiske forventninger, fik jeg et behov for at gøre noget. Efter at have vendt det med Stine, besluttede vi os for at tage tingene i vores egne hænder.

Vi har brug for at forandre systemet, fordi lige nu ødelægger det mennesker.

Alt imens politikerne kalder os dovne, forkælede og snobbede. Men, hvem er det egentlig der er snobbet her? Og hvem er skyld i, at vi har høje forventninger til vores liv og omgivelser? Hele samfundet stræber efter det perfekte og arbejde af høj kvalitet, men vi bliver beskyldt for at være snobbede og stille for høje krav.

Hvad med at finde måder at gøre det lettere for os at komme ind på arbejdsmarkedet i stedet for?

Ja, altså, det er årsagen til, at LONA blev dannet. For at sætte nyuddannede akademikeres trivsel på den politiske dagsorden (af flere årsager end dem nævnt her) og for at sikre, at vi får mulighederne for at opnå vores fulde potentiale.

Jeg skal være med til at udrydde seksualiseret chikane på arbejdspladser (i min praktik)

Fra i dag af starter jeg en ny praktik - en der med stor sandsynlighed leder til et job. Selvom jeg endnu ikke har fået den fulde liste af mine arbejdsopgaver gennem den kommende måned er her et lille udpluk af mine opgaver:

• Blive klogere på digital marketing (gennem Google Digital Garage)

• Finde måder at forebygge seksualiseret chikane på arbejdspladser

• Forberede materiale til virksomheder og sociale medier om emnet

Så selvom det har taget mig to år med langsom fremgang, føler jeg mig håbefuld omkring, at min tid som en “outsider” på arbejdsmarkedet, er ved at være slut. Jeg føler mig mindre bekymret og mere sikker på fremtiden. 

Jeg er enormt taknemmelig for både de hårde og gode stunder gennem de seneste år. Jeg er håbefuld omkring de begivenheder der er sket den seneste uge; Offentliggørelsen af LONA, få praktikpladsen i hus og noget andet som jeg vil afsløre i et senere indlæg (også jobrelateret). 

Jeg er usikker på om mine tanker giver mening for andre end mig selv. Jeg håber det kan skabe værdi på en måde. Hvis ikke er jeg stadig glad for, at du kiggede forbi.

Husk at følge LONA på Facebook, LinkedIn og Instagram (de fleste posts er på dansk indtil videre). 

Jeg sender dig fred og kærlighed!